Før man tager afsted på en ny rejse, må man gøre sig nogle tanker omkring hvilke transportmuligheder, der egner sig til destinationen, som man ønsker at besøge. At rejse til New Jersey kræver en flyvetur over Atlanten, og at finde det rette flyselskab samt flyrute kan ved første øjekast synes at være en udfordring. Det kræver alt i alt en smule planlægning, og denne har vi forsøgt at gøre mindre krævende i det følgende, hvor vi vil komme ind på de muligheder, der gør sig gældende, når man ønsker at rejse til staten New Jersey.
Hvilke flyselskaber kan jeg vælge imellem?
Flyver man direkte fra Danmark til New Jersey, kan man vælge flyselskabet SAS. Mellemlander man derimod inden man når New Jersey, kan man vælge flyselskaber som Air France, British Airways og Lufthansa. Disse er derudover de største flyselskaber, der flyver til den Amerikanske stat. Man kan også komme ud for, at skulle mellemlande i Canada, og på denne måde får man altså også oplevelsen at flyve med flyselskabet Air Canada.
Mellemlanding eller direkte fly?
Man kan let komme i tvivl, om man skal vælge et direkte fly eller en flyrute med mellemlanding i Europa/Nordamerika. Her på siden har vi erfaret, at det rent økonomisk bedre kan betale sig at flyve med en enkelt mellemlanding eller to, inden man når New Jersey, fremfor direkte fly.
Hvilke lufthavne kan jeg vælge imellem?
Når du skal til New Jerseys egen lufthavn Newark International Airport, kan du fra Danmark vælge mellem de i alt 8 lufthavne, der er i Danmark. Nogle af disse har dog flere mellemlandinger end andre. Du kan dog også vælge en flyrute, der tager dig til New Yorks lufthavn John F. Kennedy International Airport og derfra vælge imellem diverse transportmuligheder til New Jersey. F.eks. kan du gøre som mange af indbyggerne og tage tog frem og tilbage fra New York.