I anledning af, at der til brylluppet skal serveres en lækker middag, der har været mange måneder undervejs, skal bordene naturligvis pyntes pænt, så man spiser den gode mad i flotte omgivelser.

Det kræver dog, at man har nogle borde at spise ved. Dem kan man leje hos telttilfest.dk hvor man samtidig kan leje et flot festtelt til brylluppet. Når både telt og bordopstilling er på plads, så mangler der ikke meget mere end et nygift brudepar og nogle gæster til at fejre dem.

Farvetemaer

Det er én ting at pynte et bord med en masse flot pynt, men for at det for alvor ser godt ud, bør man udvælge et farvetema med to til tre farver, der passer godt sammen. En blanding mellem lyse og mørke farver og helst også enten sort eller hvid, giver en rigtig god effekt. Farvetemaet er vigtigt for at få bordpynten til at hænge sammen. Det giver en rigtig godt æstetisk udtryk, at det hele passer sammen, og derfor skal det også være gennemført. Det vil sige at dug, løber, blomster, servietter, stearinlys, bordkort og hvad man ellers kunne finde på at pynte bordet med alt sammen skal matche i farverne. Derfor kan man gøre det lidt lettere for sig selv, hvis man vælger nogle farver, der er lette at få fat i.

Blomster

Brudebuketten er ikke de eneste blomster, man skal skaffe til brylluppet. For at give bordpynten lidt liv, bør man nemlig stille nogle blomster på bordet. De skal stå jævnt fordelt over hele bordet, så de er en del af bordpynten, og man behøver derfor ikke at købe store buketter. En vase med nogle enkelte og farverige blomster er nok. Derudover bør man sørge for nogle ekstra blomster til at sætte på gavebordet og buffetbordet, hvis der er sådan et, så bordpynten er gennemgående. Både gavebordet og buffetbordet må man ikke glemme, når man er i gang med bordpynten, for selvom disse borde ikke skal pyntes lige så meget som de borde, man sidder ved under middagen, skal de stadig virke som om, de er en del af festen. Man kan leje et par ekstra borde til buffeten og gavebordet hos telttilfest.dk samtidig med, at man lejer festteltet.

Bordkort

Der skal højst sandsynligt udtænkes en god bordplan til brylluppet. Det kan være lidt af et arbejde, men så snart det er på plads, kommer den sjove del, for så skal man nemlig finde på en god løsning til bordkortene. Det er her, man har frie tøjler til at være så kreativ som overhovedet muligt, for det er nemlig kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan man kan løse bordkortene, hvis man ønsker, at de skal være mere end et stykke karton med et navn på. Bordkortene skal være tydelige og placeres typisk på tallerkenen, ovenpå et af vinglassene eller på bordet over tallerkenen.

Lys

Ligegyldigt om det er meningen, at bryllupsfesten skal vare den halve nat eller ej, kommer man ikke udenom at sætte lys på bordene. Selvom det måske ikke når at blive mørkt under festen, har stearinlys på bordene stadig en stor rolle for bordpynten. Det skaber hygge og liv med nogle levende lys, og så fungerer de desuden som prikken over i’et på bordpynten, som ellers kan blive lidt livløs.

Servietter

Servietterne kan man ikke undvære, men selvom de egentlig er der af praktiske formål, skal de også være en del af bordpynten. Det kræver ikke så meget at gøre servietterne til en del at pynten, egentlig skal de bare være til stede, men for at gøre dem lidt interessante kan man købe dem i en farve, der passer til temaet og folde dem pænt. 

Hold det simpelt og elegant

Når det kommer til bordpynt, skal man passe på med at gå alt for vidt. Det kan være fristende, når først man kommer i gang med at finde gode idéer til at pynte bryllupsbordet, men bordet ser meget pænere ud, hvis det er pyntet på en pæn men simpel og elegant måde. Det er vigtigt at holde det hele symmetrisk, så det ikke ser rodet ud, og farvetemaet har også en stor betydning. Det er meget bedre at nøjes med nogle få simple dekorationer end at overpynte, så det virker rodet og uoverskueligt.

Skriv en kommentar