Denne artikel omhandlende hudpleje er tilegnet både mænd og kvinder, selvom vi er bevidste om, at interessen for hudpleje er størst blandt det kvindelige publikum. Vi vil ikke desto mindre komme med en lang række gode tips til, hvordan du kan gøre din hud ferieklar. Faktisk vil vi guide dig til en flot hud både før, under og efter ferien.
Derfor kræver din hud særlig meget pleje på ferien
Der er en særlig god grund til, at vi bringer denne guide om hudpleje. Grunden er, at både storbyferie og solferie kan udfordre din hud pga. saltvand, sol, forurening m.v.
Selvom det er rart at se solbrun ud, så skal du være bevidst om, at din hud kan blive både tør og irritabel, hvis du ikke beskytter dig tilstrækkeligt mod solens skadelige stråler. Det gælder først og fremmest om at smøre sig godt ind i solcreme, når man planlægger at bevæge sig ud i solen. Derudover bør du bruge solhat og solbriller, så du kan beskytte de mest følsomme områder i ansigtet.
Da din hud er vant til et koldt og fugtigt klima, er det ikke så mærkeligt, at den kan reagere meget voldsomt, når den pludselig bliver udsat for sol og varme. Heldigvis er det muligt at forebygge de mest almindelige hudproblemer i forbindelse med en solferie.
Disse hudplejeprodukter skal du have med på ferien
Står du over for en snarlig tur sydpå, så bør du gøre dig tanker om, hvad du vil have med. Foruden at tænke i tøj og sko skal du bestemme dig for, hvilke hudplejeprodukter der vil være uundværlige på ferien, med udgangspunkt i klimaet i det givne land. Du kan som udgangspunkt gøre klogt i at medbringe følgende:
- Fugtighedscreme (alternativt castor olie – også kaldet amerikansk olie)
- Solcreme (skal gerne være vandafvisende og med en høj faktor)
- Bodyscrub (effektivt til at fjerne døde hudceller forud for ferien)
- Aftersun (bør bruges efter solbadning)
Derudover råder vi dig til at indtage masser af væske, så din hud ikke udtørrer og bliver irritabel. Drik gerne mellem 2 og 4 liter vand om dagen, så du hele tiden er hydreret. Hold dig så vidt muligt til vand, selvom det kan være fristende at snuppe en kold cola eller øl.
Slutteligt vil vi anbefale dig at købe hudplejeprodukter i rejsestørrelser. Skal du kun rejse med håndbagage, er det alfa og omega, at dine produkter ikke kan rumme mere end 100 ml. pr. stk. og maksimalt 1.000 ml. i alt. Du risikerer at få konfiskeret dine ting, hvis du forsøger at medbringe mere end det tilladte. Det er næppe i din interesse.