2020 kommer med sikkerhed til at byde på spændende eventyr for rigtig mange mennesker. Det gælder både for unge, som holder sabbatår, friske pensionister og ikke mindst børnefamilier, der nyder at tilbringe et par uger med pool og strand. Der er selvfølgelig også rejser for landets mange singler, som ønsker at finde en person, der deler interessen for at rejse og opleve forskellige afkroge i verden.

Lad os da lige tage et kig på årets – måske – mest populære rejseformer.

Singlerejser

Danmark huser rigtig mange singler. Nogle af disse trives med at være alene, mens andre drømmer om at finde en at dele hverdagens op- og nedture med. For sidstnævntes vedkommende kan det være en god idé at tage på en singlerejse. Med denne rejseform får du rig mulighed for at tage hensyn til egne – og kun egne – behov. Du har i samme ombæring en god chance for at knytte nye venskaber og måske endda finde dit livs store kærlighed. Tag f.eks. en tur til Costa del Sol, Kreta eller Rhodos, hvortil der bliver arrangeret mange singlerejser for unge og gamle.

Charterrejser

I 2020 kommer vi formentlig til at opleve en tiltagende interesse for at rejse charter. I en travl og til tider stressende hverdag er det belejligt, at tingene sker så gnidningsfrit, hurtigt og let som overhovedet muligt. Dette ønske har du sandsynligvis også, når du booker rejser. Foretrækker du, at rejseselskabet tager sig af alt det praktiske, så oplev da udvalget af charterrejser. Her skal du ikke foretage dig andet end at klikke på book. I første omgang skal du dog lige finde ud af, hvor du vil hen, hvornår du vil rejse, hvor mange penge du vil bruge m.v.

Aktive rejser

Der er ingen regler uden undtagelser, men generelt kan man sige, at vi danskere er meget aktive og sundhedsorienterede. I hvert fald bliver der i disse år tegnet rigtig mange fitnessabonnementer og købt grøntsager i tonsvis. Derfor er det heller ikke så overraskende, at vi er blevet glade for de mange aktive rejser. En aktiv rejse kan f.eks. byde på yoga, tennis, golf, svømning og / eller løb.

Oplevelsesrejser

Er det ikke altid en oplevelse at rejse?

Jo, men der er alligevel noget specielt ved en decideret oplevelsesrejse. Ved denne rejseform køber man en pakkerejse, der foruden hotel og fly inkluderer en lang række oplevelser. Disse oplevelser er typisk planlagt på forhånd, men i nogle tilfælde kan man selv få lov til at skræddersy ferien. En oplevelsesrejse vil typisk byde på mere end én destination og er garant for en lang række unikke rejseminder.

Skriv en kommentar